Avatar

Goddag, fremmede!

Det ser ud til, at du er ny her. For at komme i gang, klik på en af disse knapper!

jonatan · Junior Member

Om mig

Jeg fik høreapparater da jeg var 2½ år, og har siden klaret mig igennem skole, gymnasium og 5 år på universitetet til trods for mit store høretab. Efter et par år på arbejdsmarkedet erkendte jeg dog, at mit høretab spændte ben for mine muligheder - det var blevet svært at tale i telefonen, og sociale arrangementer var blevet en stor udfordring. Derfor tog jeg på egen hånd initiativ til at undersøge om CI kunne være en løsning for mig. Nu er det 3 år siden at jeg fik CI på begge ører, og det giver mig en helt anden frihed, da jeg nu er i stand til at tale i telefon (også på engelsk), se fjernsyn uden undertekster og nyde de mange lyde som jeg slet ikke kunne høre før jeg fik CI.

Om

Brugernavn
jonatan
Oprettede sig som bruger
Besøg
9
Sidst aktiv
Roller
Members, Mentor

Mentor information

Det bedste ved mit AB cochlear implant er
At jeg kan høre! Der er så mange små nuancer jeg nu er i stand til at høre, og det er en befrielse, når familien til tider bliver overrasket over hvilke små lyde jeg bemærker.
Med mit AB cochlear implant, kan jeg:
... fokusere på at leve mit liv. Jeg kan høre det meste, og det gør det muligt at flytte mit fokus væk fra min hørelse. Jeg kan tale i telefon, se fjernsyn uden undertekster, deltage i sociale sammenhænge, høre musik og fange sangteksterne i en del sange. Der kan naturligvis stadig være dårlige høredage eller situationer hvor hørelsen bliver udfordret, men det er ingenting i forhold til hvad jeg oplevede før jeg fik CI.
Min yndlingslyd er
musik. Jeg elsker at høre musik hvor der er fokus på stemmerne, og jeg bruger således jævnligt tid på at høre musik via Youtube eller Spotify. Det er fantastisk at opleve når en sanger kan lave sindsygt flotte nuancer i sin sang, som jeg ikke ville have kunnet høre da jeg brugte høreapparater.
Jeg valgte AB fordi
Det var en svær beslutning at skulle vælge mellem de 3 producenter jeg blev tilbudt. Men jeg brugte rigtig lang tid på at undersøge forskellene og på at læse brugernes erfaringer. Præcist hvad der blev udslagsgivende er svært at sætte finger på, men jeg sammenlignede de tekniske specifikationer, og det fik mig overbevist om at jeg skulle have AB - en beslutning som jeg ikke har fortrudt.
Jeg er BEA mentor fordi
jeg gerne vil hjælpe andre ved at fortælle om min historie. Derudover giver mentorrollen mig også mulighed for at få helt styr på hvilke muligheder der er i teknologien, således at jeg vil kunne svare på flere tekniske spørgsmål om AB's løsninger.
Jeg kan hjælpe cochlear implant kandidater ved at
- Fortælle min historie (den findes også på min blog) - Snakke om tvivl og bekymringer - Hjælpe med at finde oplysninger om teknik